NED PÅ FULD TID
ved Palle Reimann
ER DANSKE GYMNASIEELEVER SKØNNE OG SEJE ELER UVIDENDE OG DOVNE?
Når klokken ringer ind på gymnasiet, oplever gymnasielærerne en fortravlet hverdag med overfyldte klasselokaler og elever, der bruger tiden på sociale medier, film på Netflix og computerspil, mens de skiftevis forlader undervisningen for at fylde vand i deres drikkedunke.
Esbjerg-forfatteren Palle Reimann giver en tragikomisk beskrivelse af gymnasielærerens hverdag og de rammer, vi som samfund tilbyder vores ungdom og deres undervisere.
Baggrunden er hans satiriske succesroman Ned på fuld tid, som også er titlen på mange gymnasielæreres hede drøm.
Palle Reimann skåner ingen i sit foredrag. Alle gymnasiets beboere, samt forældre og politikere får som fortjent, og så håber forfatteren vel egentlig bare, at nogen giver svar på tiltale.
Skriv til kontakt@forlagetkraka.dk
LYSBRINGERSKEN
ved Palle Reimann
Foredrag på baggrund af Palle Reimanns debutroman Lysbringersken om hekseforfølgelse i middelalderen og renæssancen.
PEST, KOPPER OG KLOGE KONER.
Karantæne og vaccine er ord, der har flere hundrede år på bagen. Fra en tid hvor man troede, blodet blev dannet i leveren, at hjertet husede livsånden, og at mennesket bestod af fire kropsvæsker. Jordemødre og kloge koner behandlede med besværgelser og naturmedicin og blev brændt på bålet, når det gik galt. Foredraget tager på en farverig og ildelugtende tur blandt hekse og middelalderens medicinske viden og eksperimenter. Se datidens lægeplanter og hekseurter med egne øjne og kom med til verdens første blodtransfusion … tilmed på en pave. Gik det godt?
Skriv til kontakt@forlagetkraka.dk
TILSKUD TIL FORFATTERARRANGEMENTER.
Vær opmærksom på, at man via Statens Kunstfond kan søge støtte til blandt andet honorarer til forfatterarrangementer og støtte til andre litterære arrangementer.
Se mere her: Søg tilskud (kunst.dk)