Om forlaget

Forlaget Kraka

Skønlitteratur gør os klogere på os selv, vores kultur og vores historie.

Skønlitteratur gøder empatien, så vi kan møde andre mennesker, andre kulturer og andres historie med indlevelse frem for fordomme.

Men de fortællere og fortællinger, der udspringer af vores del af Danmark og verden har alt for længe manglet et samlingspunkt.

Derfor blev Forlaget Kraka sat i verden i marts 2020. Målet var og er at skabe et kulturelt centrum for sydvestjyske forfattere og sydvestjysk litteratur. Som mødested. Som kilde til inspiration. Som litterær fødselshjælper. Som samarbejdspartner. Og som udgiver.

En krimi er på vej i 2021

Forlaget Kraka har skrevet kontrakt med 33-årige Kristian Flodgaard Bach. Vi har således sikret os retten til at udgive Kristians kommende finurlige lille kriminalroman, der udspiller sig i Esbjerg i slutningen af 1800-tallet. En pageturner helt uden psykopater og torturscener og rent guf for alle os, der er fascineret af Esbjergs korte historie.

Kristian Flodgaard Bach (f. 1987) er fuldblods-esbjergenser og uddannet skolelærer. Han debuterede i sommeren 2019 med børne/ungdomsbogen “Hvad med Villads?” i samarbejde med Kenneth Kirkeby.

Kristian Flodgaard Bach