Forlaget Kraka består af
Skønlitteratur gør os klogere på os selv, vores kultur og vores historie.
Skønlitteratur gøder empatien, så vi kan møde andre mennesker, andre kulturer og andres historie med indlevelse frem for fordomme.
Men de fortællere og fortællinger, der udspringer af vores del af Danmark og verden har alt for længe manglet et samlingspunkt.
Derfor blev Forlaget Kraka sat i verden i marts 2020. Målet var og er at skabe et kulturelt centrum for sydvestjyske forfattere og sydvestjysk litteratur. Som mødested. Som kilde til inspiration. Som litterær fødselshjælper. Som samarbejdspartner. Og som udgiver.